Lavt selvværd
Taler dit barn negativt om sig selv eller undgår det situationer, hvor det kan fejle? Så kan det måske lide af lavt selvværd. Her kan du læse om barnets perspektiv, viden og forskning, symptomer, konsekvenser, gode råd og om professionel hjælp.
Henriette Hindsgaul
Som forældre vil vi selvfølgelig styrke vores børn og give dem de bedst mulige betingelser. Men hvordan opbygger vi egentligt vores børns selvværd?
Lad os først lige kort snakke komme ind på, hvad selvværd er. Selvværd er et spejlbillede af vores indre selvopfattelse. Når vi taler om lavt selvværd, refererer vi til følelsen, der opstår, når man ikke formår at indfri de forventninger, man har til sig selv.
Det gælder både fysiske og kognitive aspekter, som for børn kan være kropsidealer, præstationer i skolen, evnen til at lege eller noget helt andet. Opstår der en stor forskel i den måde, som dit barn gerne vil være på, og den måde det er på, så kan det lede til lavt selvværd.
Barnets perspektiv
Hvordan har dit barn det egentligt, hvis det har lavt selvværd? Lavt selvværd handler om mere end blot at føle sig usikker. Lavt selvværd udspringer ofte fra en manglende tro på egne evner og frygten for ikke at leve op til sociale normer, idealer, personlige eller andres standarder.
Her er tre eksempler på, at børn har beskrevet, hvordan det føles for dem:
“Nogle gange tænker jeg, at jeg bare ikke er god nok. Inde i mit hoved er der en stemme, der siger, at jeg aldrig gør noget rigtigt. I skolen, når læreren stiller mig et spørgsmål, begynder mine hænder at ryste, og jeg er mega nervøs for at sige noget dumt. Og så tror jeg også, at de andre snakker om, at jeg er tyk, når vi spiller fodbold i skolen. Og det er ikke sjovt, så det gør jeg ikke mere.”
Dreng, 12 år
“Jeg elsker at tegne, men nogle gange bliver jeg trist, fordi jeg synes ikke, at mine tegninger er så gode som de andres. Og når jeg leger med mine venner, siger jeg ikke så meget. Jeg er nemlig lidt bange for, at de ikke vil grine af det, jeg siger, eller synes, det er sjovt.”
Dreng, 8 år
“Hver gang jeg laver en fejl, kan jeg ikke stoppe med at tænke på den. Jeg bliver ved med at tænke over det hele dagen. Jeg sidder tit og tænker, ‘Er jeg den eneste, der har det sådan her? Er der noget i vejen med mig?’ ”
Pige, 15 år
Det er ikke sjove tanker for nogen. Heldigvis kan du som forældre gøre meget for at hjælpe og opbygge det gennem støtte. Nedenfor kan du få mere viden om, hvad man egentlig ved om lavt selvværd.
Det ved vi om lavt selvværd og intervention
I en tid hvor et barn kæmper med lavt selvværd, er det afgørende at være opmærksom på, hvordan denne udfordring kan påvirke barnets generelle trivsel. Ubehandlet lavt selvværd kan have negativ indflydelse på børns følelsesmæssige, sociale og akademiske udvikling.
Vi ved, at jo hurtigere forældre reagerer, des bedre er børnenes muligheder for at at udvikle sig og opbygge dets selvværd. Forskning understreger, at et barns selvværd spiller en afgørende rolle for dets samlede velvære og formåen gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at forældre handler, ligeså snart de opgaver de mindste tegn.
Symptomer på lavt selvværd
Her er nogle symptomer, du som forældre kan være opmærksom på for at identificere, om dit barn har lavt selvværd.
Undgå udfordringer: Undgår dit barn ofte situationer, hvor der er risiko for at begå fejl, føle sig forlegne eller tabe ansigt? De udtrykker måske bekymring over, hvad andre tænker om dem, hvis de fejler.
Selvkritik: Laver dit barn hård kritik af sit eget udseende eller formåen? Børn, der har lavt selvværd, er ofte sine egne hårdeste kritikere: Intet er godt nok. Og nogle gange, så bliver ét bestemt parameter altoverskyggende og dominerende, for eksempel vægt, evnen til at lave matematik eller spille på et instrument.
Selvbebrejdelse: Giver dit barn ofte udtryk for, at det er dets egen skyld? Det kan for eksempel være, at de deres mangel på venner skyldes deres egen personlighed eller evner. Ofte ser de slet ikke, at de slet ikke mangler venner, men de forveksler måske det udadvendtes barns evne til at tale med andre børn er det samme som at have mange venner.
Adfærdsændringer: Har dit barn pludseligt ændret udseende eller personlighed? Det kan inkludere radikale ændringer i tøjstil, frisure eller interesser. Hvis ja, så kan det være, at det forsøger at blive noget andet, fordi det ikke føler, at dets nuværende jeg er tilstrækkeligt
Appetitnedsættelse: Er der opstået en pludselig ændring i appetitten hos dit barn? Lavt selvværd kan påvirke appetitten, så vær opmærksom på eventuelle ændringer i deres spisevaner.
Isolation: Er dit barn begyndt at trække sig fra sociale situationer og foretrækker at være alene? Nogle børn med lavt selvværd forsøger at undgå sociale begivenheder, hvor de føler sig udsatte.
Hvis du bemærker nogle af disse tegn, er det vigtigt at tage dem alvorligt og tage handling. Nedenfor får du konkrete eksempler på, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere lavt selvværd og (gen)opbygge dets selvtillid.
Følgevirkninger
På den længere bane kan lavt selvværd have store følgevirkninger. Nogle af disse er:
Psykiske lidelser: Ubehandlet lavt selvværd kan føre til vedvarende angst, depression og andre psykiske lidelser i voksenlivet.
Indlæringsvanskeligheder: Mangel på selvværd kan hindre et barns evne til at klare sig godt i skolen og begrænser dets uddannelsesmuligheder senere i livet. Det sker, fordi bekymringerne bliver overskyggende og hindrende for at lytte, når læren taler, eller tænke når det er lektietid.
- Forringelse af relationer: Børn med lavt selvværd kan på sigt få problemer med at opbygge og fastholde relationer. Det gælder både venner, kæreste eller familie.
Heldigvis er der mange ting, du som forældre kan gøre for at hjælpe dit barn! Nedenfor giver vi konkrete eksempler på, hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barns selvværd er lavt.
Det kan du gøre
Forældre spiller en vigtig rolle, når det kommer til at hjælpe deres børn til øget selvværd. Her er nogle måder, du kan støtte og styrke dits barns selvværd:
Lyt og vis empati: Det første skridt er at lytte til dit barn og forstå dets følelser. Vær åben og empatisk uden at dømme. Det viser dem, at du synes, at deres følelser er vigtige og acceptere dem.
Styrk dit barns selvopfattelse: Ros og anerkend dit barn for dets præstationer og anstrengelser. Fokusér ikke kun på resultater, men også på processen og de bestræbelser, de har gjort sig. Hjælp dit barn med at identificere, hvad de er gode til og hjælp dem til at blive bedre. Når de bliver bedre til noget, giver det dem selvtillid og en følelse af selvværd.
Lav realistiske forventninger: Hjælp dit barn med at forstå, at ingen er perfekte, og at det er okay at begå fejl. Brug det eventuelt som en mulighed til at forklare, hvordan det at begå fejl er en naturlig del af læringsprocessen.
Skab et støttende miljø: Skab et kærligt og accepterende hjemmemiljø, hvor dit barn føler sig trygt og værdsat. Undgå kritik og negativitet. Som forældre, skal I være enige om, hvordan I bedst muligt støtter, så I ikke modsiger hinanden.
Afvis undvigelsesstrategierne: Hvis dit barn forsøger at undgå visse situationer, hvor det kommer lidt under pres, så brug det som en mulighed for at støtte dit barn til at få success med oplevelsen i stedet for at undgå den. Det hjælper dem med at opbygge selvtillid og selvværd.
Få professionel hjælp: Hvis dit barns selvværdsproblemer virker fastlåste eller påvirker deres daglige liv, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp fra en terapeut eller trivselsrådgiver, der specialiserer sig i børns trivsel.
Sådan kan vi hjælpe
Hos Trivselsrådgivere er vores mål at hjælpe bekymrede forældre, der ønsker at se deres børn trives og få mere selvværd og selvtillid.
Individuel og/eller Gruppeterapi: Gennem vores individuel eller terapi i grupper styrker vi dit barns selvopfattelse og giver det en tro på sig selv. Vi skræddersyervores tilgang til dit barns behov. I individuel terapi fokuserer vi på at styrke dit barns selvtillid, så det får en fornemmelse af, at det rent faktisk selv er i stand til meget mere, end det tror! I gruppeterapi bliver dit barn en del af et støttende netværk, der kan føre til forbedret social trivsel og mindre isolation.
Familierådgivning: Vi arbejder sammen med både dit barn og her som forældre for at skabe et støttende og positivt hjemmemiljø. Gennem familierådgivning hjælper vi forældre med at skabe optimale rammer samt forstå og imødekomme deres børns emotionelle behov. Det bidrager til et stærkere familiært bånd og et mere harmonisk hjem, hvor hvert familiemedlem føler sig værdsat og forstået.
Skoleindsatser: Vores indsatser i skolemiljøet omfatter hjælp til, hvordan I som forældre sikre et velfungerede samarbejde med skolen. Vi hjælper med at implementere handleplaner med skolen, der fremmer dit barns udvikling.
Fremtidsplanlægning: Vi hjælper dig med at sætte realistiske, fremadrettede mål for dit børn og familie. Det er afgørende for at bygge en følelse af retning og formål for dit barn – men også for jer som familie, der er midt i en vanskelig tid.
Kontakt os allerede i dag
Hos Trivselsrådgiverne Danmark står vi klar til at rådgive og hjælpe familier som din. Tag fat i os i dag for at lære mere om, hvordan vi bedst kan hjælpe din familie og sikre, at I kommer stærkere gennem denne tid. Vores mål er at hjælpe jer til at få mere overskud og glæden tilbage i hverdagen.
Kontakt os her, så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale.
Det er aldrig for sent at søge professionel hjælp!
Enhver familie og barn er unikt, og udfordringer med lavt selvværd hos børn kan opstå på forskellige tidspunkter i livet. Som forældre skal du huske: det er aldrig for sent at søge professionel hjælp! Uanset om I lige har opdaget, at jeres barn lider under lavt selvværd, eller tidligere hjælp ikke har virket, er vores døre altid åbne. Vi er her for at tilbyde støtte, uanset hvor I befinder jer på jeres rejse.
I får rådgivere, der har meget erfaring med at hjælpe børn, der befinder sig i alle faser – fra de tidlige stadier eller midt i.
Husk: at tage skridtet mod professionel støtte er et tegn på styrke og omsorg for dit barn. Lad os hjælpe jer med at styrke dit barns selvværd og trivsel.